Foundations der beskytter aktiver og værdier

Hvad er en foundation?

Foundations er en separat juridisk enhed, uden medlemmer eller aktionærer. Foundation er generelt oprettet for at afspejle stifterens ønsker. Stifter kan være en enkeltperson eller en virksomhedsenhed. Stifters ønsker er således integreret i instituttets charter og forordninger. En foundation kan bruges til velgørende, kommercielle eller familiemæssige formål.

En foundation er vigtigt redskab til at strukturere ejerskabet af familie- og virksomhedsaktiver. En foundation er særligt vigtig, hvor der kan være manglende tillid.

Det er ikke tilladt at udføre forretningsmæssige aktiviteter for en foundation, men en foundation kan eje en virksomhed, f.eks. et holdingselskab eller et driftsselskab.

Hvad er formålet med en foundation?

En foundation beskytter aktiver og værdier og indgår i planlægningen af en skattestrategi. De vigtigste mål med etablering af en foundation er oftest:

  • At sikre en optimal skatteplanlægning
  • At beskytte værdier og aktiver
  • At beskytte mod kreditorer
  • At planlægge arv og efterfølgere
  • At beskytte familievirksomheder
  • At sikre en kontinuerlig arv til næste generation
  • At beskytte værdier for personer, der ikke er i stand til at tage vare på egne forhold f.eks. mindreårige, handicappede eller psykisk syge
  • At investere i offshore selskaber
  • At hjælpe og bistå familiemedlemmer eller andre med særlige behov, f.eks. med økonomisk støtte til studier, start af virksomhed eller andet.
  • At erstatte testamente, ægtepagter m.m.
  • At kunne modtage og eje aktier, udbytter, obligationer, bankindeståender, fast ejendom, kunstsamlinger eller andre værdifulde aktiver
  • At kunne modtage betaling for ophavsrettigheder og udbytter af patenter
  • At kunne eje livsforsikringspolicer
  • At kunne realisere stifters ønske om fortrolighed og anonymitet
  • At adskille foundations aktiver fra stifters øvrige aktiver for at opnå fuld beskyttelse i forhold til andre parter (kreditorer, offentlighed, myndigheder).

Hvad er de særlige fordele ved en foundation?

  • Det er tilladt at have en anonym stifter
  • I en foundation er det muligt at modtage aktiver fra andre end stifter
  • Det er den bedste måde at sikre fuld anonymitet for en investor
  • En stifter kan overdrage sine rettigheder, indflydelse, fuldmagter og forpligtelser til en anden person, som derefter vil blive anset for at være stifter.

I en foundation beholder stifter desuden retten til at:

  • Foretage investeringer
  • Foretage tilføjelser til regulations
  • Udpege eller fjerne medlemmer af council
  • Udpege eller fjerne enhver rådgiver
  • Ændre rettigheder eller begrænsninger for enhver beneficiary
  • Tilføje eller fjerne enhver beneficiary
  • Ophæve foundation
  • Beskytte mod regler om tvangsarv.

I hvilke jurisdiktioner etablerer CPIE Services  foundations?

CPIE Services har specialiseret sig i oprettelse af foundations. Vi kan etablere foundations i en række europæiske jurisdiktioner både i og uden for EU samt i følgende jurisdiktioner uden for Europa:

  • Curaçau
  • Guernsey
  • Jersey
  • Liechtenstein
  • Luxembourg
  • Malta
  • Panama
  • Seychellerne.

Er der krav til navnet på en foundation?

Der er ingen krav til navnet på en foundation udover, at det skal indeholde ordet foundation. Man kan tilføje ord og sætninger til selve navnet som f.eks. refererer til stifter personligt, til arvinger, beneficiaries, til formålet osv.

Langt de fleste navne og tilføjelser accepteres, dog ikke hvis teksten er misvisende, uetisk eller ulovligt.

Hvad skal være på plads ved etablering?

Før man kan gå i gang med etablering af en foundation, er et vigtigt at få en række informationer og dokumenter på plads:

  • Navn på foundation
  • Navn og adresse på stifter
  • Beskrivelse af formålet
  • Oversigt over de aktiver, der skal overdrages til foundation
  • Council og dets beføjelser
  • Protectors rettigheder
  • Notariseret pas for stifter, protector, council og beneficiaries.

Stifter skal udarbejde et dokument, som kalder for ’Letter of Wishes’. Dokumentet bestemmer, hvordan aktiver i foundation skal behandles i det tilfælde, at en stifter dør eller bliver ude af stand til at træffe beslutninger og lignende.

Dokumentet bestemmer også fordelingen mellem beneficiaries. Det kræver derfor grundig overvejelse. Der er ingen særlig formular for dette dokument, men det er klart at jo mere præcis, det kan formuleres desto lettere vil det være.

De fleste stifters ønsker at bevare ’Letter of Wishes’ privat, så beneficiaries og protector kan forblive anonyme for omverdenen.

Regulations bestemmer, hvad der kan ske i foundation og er udformet, så de tager højde for stifters ønsker inklusive indholdet af ’Letter of Wishes’.

Hvad er forskellen på offshore foundations og offshore familiefonde?

Der er vigtige forskelle mellem offshore foundations og offshore familiefonde, som er afgørende for valget af finansielt redskab:

Offshore foundations

  • En uafhængig juridisk person, der ejer aktiver i eget navn
  • Council indgår aftaler i foundations navn
  • Sammenlægning er mulig
  • Varighed: Uendelig
  • Stifter kan bevare rettigheder, pligter og indflydelse efter regulations
  • Ledes af et council
  • Skal lave referat af møder
  • Charter er offentligt, mens regulations er privat
  • Bindingerne i charter er sædvanligvis mere begrænsede end i en familiefond
  • De unikke grundlag ligger i civil law (vesteuropæisk retssystem, Romerret).

Offshore familiefonde

  • Har ikke en separat juridisk identitet adskilt
    fra sine trustees
  • Trustees indgår aftaler i eget navn
  • Familiefonde kan ikke sammenlægges
  • Varighed: Tidsbegrænset
  • Settlor kan ikke alene bevare rettigheder
  • Trustees leder trustfonden
  • Skal ikke nødvendigvis holde møder
  • Fundats er privat, fordi en familiefond
    er en privat aftale – ikke en juridisk enhed.
  • Trustee har ubegrænset magt over aktiverne

Disse er afgørende forskelle for en person, som sikrer sine aktiver for beneficiaries, der er afhængige af ham/hende, men som samtidig ønsker at fastholde indflydelse og kontrol over disse aktiver i sin levetid. Hvis man har overdraget sine aktiver til en familiefond og trustee, er det uigenkaldeligt. Fælles for familiefonde og foundations er effektiv skatteplanlægning. De er begge raffinerede versioner af et testamente.

Hvordan er strukturen for en foundation?

En foundation består af en stifter, et council, en protector, beneficiaries, charter og regulations. Vi har nedenfor lavet en ordbog for alle funktioner:

Stifter af foundation
Stifter er en fysisk eller juridisk person. Det kan være en virksomhed, trust, familiefond eller foundation, som har stiftet en foundation. Stifter overfører en del af sine aktiver til denne foundation. En stifter kan være anonym.

Council (administrationen)
Council leder og udfører alle forretninger i en foundation. Council svarer til en direktion i en virksomhed og består af en eller flere personer. Et council kan udpege eller fjerne beneficiaries, afhænde aktiver, ændre eller opløse en foundation.

Med et charter fastlægges hovedlinjerne, herunder ansvar og roller for council. Council kan holde møder, hvor som helst i verden. Der skal dog føres referat.
En stifter eller protector kan indgå i et council, dog kun hvis stifter/protector ikke er de eneste medlemmer.

Protector (beskytter)
En foundation kan med et charter udpege en protector. Det kan være en stifter, council eller beneficiaries. Dog kan et council eller beneficiaries ikke være protector, hvis de kun består af én person.

Bestemmelserne i charter fastlægger, hvilken rolle/ansvar, og hvilke muligheder og begrænsninger, protector har. En pligt kan f.eks. være udnævnelse eller fjernelse af council.

Beneficiares (begunstigede)
Beneficiares er udpeget af en stifter eller grupper af beneficiaries i regulations. Council kan også udpege beneficiaries, hvis de ikke er udpeget af stifter.

Stifter kan være den ene beneficiary, såfremt der er en anden beneficiary
i tilfælde af stifters død eller hvid der er manglende juridisk handleevne.

Charter (vedtægter)
Et Charter er et dokument/vedtægter, der formelt etablerer en foundation. Et charter registreres offentligt og er tilgængelig for omverdenen. Charter indeholder detaljer som stifters navn og formålet med foundation, dens varighed, aktiver, den registerende agents navn og adresse, rettigheder, som stifter beholder for sig selv, udnævnelse af en protector og protectors rolle og ansvar henlagt til council.

Regulations (fundats)
Et privat dokument, som ikke skal undergives nogen form for offentlighed eller offentlig registrering.

I nedenstående figur er angivet de mest karakteristiske elementer i en foundation-struktur.

Foundations
Foundations der beskytter aktiver og værdier
""
1

Vil du vide mere?

Udfyld og vi kontakter dig indenfor 24 timer

Navn
icon-user
Telefonyour full name
icon-phone
Beskedskrives evt. her
0 /
Previous
Next
FormCraft - WordPress form builder